Måske tænker du ikke over det i hverdagen, men din eltavle spiller en vigtig rolle i din ejendom. Hvis din eltavle ikke virker optimalt, kan det resultere i elektriske fejl, strømsvigt og i værste tilfælde brand. I dette blogindlæg vil vi kigge nærmere på, hvornår du bør overveje en udskiftning af eltavle.
Indholdsfortegnelse
Hvilken funktion har min eltavle egentlig?
Du kan se din eltavle lidt som hjertet af dit el-system. Ligesom dit hjerte pumper blod ud i kroppen, så pumper din eltavle strøm ud til alle dine elektriske apparater og sikrer, at alt kører sikkert og stabilt. Derfor er en velfungerende eltavle nødvendig, så du ikke risikerer overbelastning eller kortslutninger.
7 oplagte tidspunkter at udskifte din eltavle
- Hvis din eltavle er gammel og slidt.
- Hvis du oplever hyppige strømafbrydelser.
- Hvis dine nuværende sikringer ofte springer.
- Hvis du kan se synlige skader, pletter eller revner.
- Hvis din nuværende mangler fejlstrømsafbryder (HPFI/HFI).
- Hvis du har lagt mærke til, at den lugter brændt eller bliver varm.
- Hvis du renoverer og alligevel opdaterer hele din ejendom.
En ny eltavle er en fremtidssikring af dit elsystem
Du har måske ikke tænkt over det før, men når du køber nye og større apparater som elbil-ladere, varmepumper eller induktionskomfurer, stiller du automatisk større krav til dit el-system.
Når dit strømforbrug stiger, skal din eltavle kunne følge med – uanset om det er derhjemme eller i firmaet. Med en ny og opdateret eltavle er du sikker på, at installationen kan håndtere belastningen og leve op til nutidens standarder.
Få tjekket din eltavle og undgå strømsvigt
Hvis du er det mindste usikker på, om din nuværende eltavle lever op til nutidens krav, bør du få den gennemgået af en autoriseret elektriker. Det kan gøre en stor forskel for både sikkerheden og stabiliteten i din bolig eller virksomhed – og samtidig give dig ro i maven.
Hos Ren-El Teknik er vi specialister, når det kommer til udskiftning af eltavler. Derfor kan du med fordel henvende dig til os uanset om det drejer sig om en gennemgang eller udskiftning.
Du kan ringe til os direkte på telefon 31 35 08 09, sende os en mail på info@ren-el.dk eller gå ind og udfylde vores kontaktformular. Vi vender tilbage hurtigst muligt.